I et togvindue sad en ung kvinde, der med et blegt ansigt støttede sine hænder, og stirrede efter det bortkørende tog. "På hele rejsen siden så han for sig dette kvindeansigt mellem dets blomster. Det var knap længsel, der lå i blikket - længslen havde måske flagret sig død ved at slå vingen mod snævre vægge - kun en stilfærdig resignation, en forstummet sorg.”


simpelthen så smukt mit navn er lasse